Stilling ledig

Kunne du tænke dig en stilling med spændende arbejdsopgaver og variation i dagligdagen? En stilling hvor du får mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt? En arbejdsplads hvor der er fart på og højt til loftet? Så er Jackon stedet for dig.

Om stillingen

Med tiltrædelse snarest muligt søger vi en dygtig allround regnskabsmedarbejder, som vil være tilknyttet vores økonomi- og administrationsafdeling i Hedensted. Du vil i tæt samarbejde med den regnskabsansvarlige for Jackon Danmark komme til at arbejde med en bred palette af opgaver inden for økonomi og regnskab. Vi tilbyder dig grundig oplæring, hvor du vil blive godt klædt på til at varetage de forskellige opgaver i afdelingen.

- Jeg oplevede hele rekrutteringsprocessen som tryg og enormt professionel. Også introforløbet var veltilrettelagt, og jeg fik på meget kort et godt indblik i arbejdsgange og opgaver. Jeg har ikke et sekund fortrudt, at jeg søgte stillingen som marketingansvarlig hos Jackon. Jeg er en del af et fantastisk fællesskab, hvor både mine personlige og faglige kompetencer får lov til at blomstre, siger Tine Ilsøe Wulff, marketingansvarlig hos Jackon Danmark A/S.

Dine arbejdsopgaver kunne være:

  • Debitor- og kreditorstyring
  • Finansbogføring
  • Rejseafregning
  • Afstemning af koncerninterne mellemværender
  • Bankafstemninger
  • Diverse statistikker
  • Månedsafslutning
  • Momsafregning
  • Udarbejdelse af timeløn
  • Deltagelse i aflæggelse af årsregnskab
  • Afregning af bonus overfor kunder
  • Andre relevante ad hoc-opgaver

Vores forventninger til dig:

  • Relevant uddannelsesmæssig baggrund
  • God regnskabsforståelse og erfaring fra bogholderi
  • Gode Excel-kundskaber
  • Lyst til at være en del af en international koncern, hvor nordiske sprog er en del af hverdagen
  • Selvstændig, ansvarsbevidst og mødestabil
  • Overblik og struktureret tilgang til dit arbejde
  • Positiv, imødekommende og et godt humør

Vi tilbyder dig:

  • Et spændende job i en international koncern i kontinuerlig vækst.
  • Som udgangspunkt en fuldtidsstilling, men det kan eventuelt aftales til at være deltid.
  • For den rette medarbejder er vi fleksible overfor tilrettelæggelsen af arbejdsopgaver.
  • Attraktiv løn og personalegoder, der modsvarer dine kvalifikationer.

Sådan søger du stillingen

Ansøg stillingen her.

For yderligere spørgsmål om stillingen kan du henvende dig til: Regnskabsansvarlig, Mette Lübker Andersen på telefon +45 2758 4287.

Om Jackon: 

Jackon Danmark A/S er en del af Jackon Gruppen, som er en norskejet industrikoncern med hovedkontor i Fredrikstad i Norge. Virksomheden er grundlagt i 1956 og er en af Europas ledende producenter af isolering, specialprodukter og emballage i EPS, XPS og EPP. Koncernen har i alt 21 fabrikker i 6 lande og salgskontorer i yderligere 3 lande. Jackon Gruppen har 880 ansatte og en årlig omsætning på 3 mia. NOK. Jackon Danmark A/S har 45 medarbejdere fordelt på 2 fabrikker.

Jackons mest kendte varemærker er Jackopor® (EPS), Jackofoam® (XPS), Siroc®, Thermomur®, Thermodræn® og Jackoboard®.