Allment

Hos Jackon har vi tradition for, at vi hvert år i december støtter en velgørende organisation. I år har vi valgt at støtte julemærkehjemmene.

- Vi ønsker at donere penge som årets julegave, da vi gerne vil være med til at gøre en forskel for dem, der trænger. Det er der stor forståelse for hos vores kunder. Vi støtter Julemærkehjemmene, fordi de gør en stor forskel for børn med lavt selvværd, siger Jackons salgschef, Torben Sørensen.

Julemærkehjemmene giver børn og deres familier muligheden for at starte forfra. Helt konkret bor børnene på Julemærkehjem i en periode sammen med andre børn, som også arbejder med deres udfordringer. Tydelige rammer, nye fællesskaber og den rigtige blanding af sund mad og motion, hjælper børnene til at finde deres styrker. De opbygger selvværd ved at lære nye måder at se på sig selv og verden. Opholdet slutter, men udviklingen fortsætter. De nye kompetencer og vaner følger med børnene hjem. Det giver et vigtigt afsæt for hele familien fremover.

Læs mere om Julemærkehjemmene